Stiga.dk benytter cookies til det formål at forbedre din oplevelse af siden. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du at vi gør brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies. 

Dansk | ændre sprog
Menu

Media Archive

19/06/2017

Sådan får du hækken klar til Sankt Hans

Den danske sommer er endelig begyndt at titte frem, og for mange betyder det, at de bruger mere tid i haven - også på det fysiske havearbejde. Et gammelt mundheld lyder, at hækken skal klippes inden Sankt Hans, så det er nu, du skal finde hækkeklipperen frem. Haveredskabsproducenten STIGA fortæller her, hvordan du bedst får hækken Sankt Hans-klar.

Den 23. juni fejres Sankt Hans aften med bål og hekseafbrænding. Det er en aften, der både markerer Johannes Døberens fødselsdag, at det er midsommer, og at de onde kræfter ifølge gammel overtro skal skræmmes væk den nat, hvor lyset vender.

Overalt i landet vil man denne dag kunne nyde synet af nyklippede hække. For ifølge en gammel tommelfingerregel, som mange stadig navigerer efter, skal hækken nemlig klippes inden Sankt Hans. Og det er der ifølge Niels Bille, der er adm. direktør i STIGA, flere gode grunde til: ”En god grund til, at hækken skal klippes her, er blandt andet at grenene på de ender, der skal klippes af, ikke når at blive for tykke, og det gør arbejdet lidt nemmere. Klipper man omvendt hækken for tidligt på sommeren, kan man risikere at skade fuglereder, hvor små fugleunger gemmer sig. At det lige er Sankt Hans, der er genstand for mundheldet skyldes så, at man kan bruge de afklippede, tørre grene til at tænde op under heksen Sankt Hans aften.”

 

Hækken skal klippes to gange om året

Mange danskere nøjes med at klippe hækken den ene gang op til Sankt Hans, men ifølge STIGA bør man faktisk også klippe hækken i efteråret, hvis man vil have tæt og flot hæk. Det er især vigtigt for de haveejere, der har en løvfældende hæk, der taber bladene om vinteren, som det fx er tilfældet med en ligusterhæk. Og også tjørnehækken har godt af at blive klippet igen til august eller først på efteråret.

 

STIGAs gode råd til hækklipningen

  • Hold øje med højden: Ifølge Hegnsloven må en hæk, som man deler med naboen, fordi den står i skel, maksimalt være 2 meter, og normalhøjden er 1,80 meter. Har du en hæk, der står op til 1,75 meter fra skellet kaldes det for eget hegn, og så er den maksimale højde 2 meter + den afstand hegnet står fra skellet.
  • Brug haveaffaldet til brændsel eller gødning: De afklippede grene og blade kan gøre stor nytte i haven. Enten som brændsel til det flotte Sankt Hans bål eller som naturlig gødning i haven. Man kan køre hækaffaldet over med en plæneklipper med biofunktion, også kaldet Multiclip, så afklippet bliver klippet i små stykker, der fungerer som gødning for jorden. Flere løvsugere har desuden en funktion, der kan suge afklippet op og kompostere det, så det hurtigt kan blive til havens naturlige gødning.
  • Anskaf en ledningsfri hækkeklipper: Det er ikke et helt ualmindeligt uheld at komme til at klippe ledningen på den elektriske hækkeklipper over, så vil man gerne undgå at stå i samme situation, kan man gå efter en benzindrevet eller batteridrevet hækkeklipper, hvor bevægelsesfriheden desuden er noget større. Har du ikke noget imod at bruge lidt ekstra tid og kræfter på opgaven, er der også altid hækkesaksen.
  • Sådan skal hækken klippes: For at få en flot og tæt hæk skal den have sollys. Hækken skal have en tykkelse på 30-40 cm i toppen og 40-50 cm i bunden. Klip hækkens sider først og derefter toppen. Det er lettest at klippe hækkens sider nedefra. Hækkeklipperen skal holdes i en vinkel på 15 grader, når man klipper hækken.

 

Kontaktinformation:

Heidi Hansen, STIGA

Telefon: 43 43 77 66

Mail: heidi.hansen@ggp-group.com  

 

STIGA 48V batteriserie

STIGA introducerede sidste år en række 48V batteriprodukter, som bl.a. har en kraftig hækkeklipper og et multi-tool, der er perfekt til denne årstid. Der anvendes samme Lithium-batteri til alle produkter i serien.

 

Om STIGA

STIGA blev grundlagt i Sverige i 1934 og har mere end 80 års erfaring i innovative forbrugerprodukter. Som et resultat af STIGAs tradition og det krævende nordiske klima er alle STIGAs produkter kendetegnet ved høj kvalitet og fremragende ydelse. Forbrugerdrevet innovation har altid ligget STIGA på hjerte. STIGAs mission er at levere førsteklasses haveredskaber, som er fremstillet til at opfylde alle brugeres behov til alt slags havearbejde - hele året rundt. STIGAs maskiner og redskaber er alle udarbejdet med stort fokus på sikkerhed, ergonomisk udformning og miljøvenlighed. STIGA er et mærke, som tilhører Global Garden Product (GGP), en førende fabrikant af plæneklippere og andre haveprodukter.