Stiga.dk benytter cookies til det formål at forbedre din oplevelse af siden. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du at vi gør brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies. 

Dansk | ændre sprog
Menu

Media Archive

10/10/2016

GGP skifter navn til STIGA

GGP Denmark A/S, som hører under Global Garden Products (GGP), der er en af Europas førende forhandlere af havemaskiner, har pr. 1. oktober skiftet navn til STIGA A/S.

I Danmark har GGP i forvejen været kendt af de fleste som STIGA, der er virksomhedens mest populære brand, og samtidig det mest udbredte mærke inden for plæneklippere og havetraktorer i Danmark med den højeste købsintention blandt de danske haveejere.

Niels Bille, der er adm. direktør i STIGA, siger følgende om navneskiftet:

”Vi har forhandlet STIGA-produkterne i mere end 85 år, men at navneskiftet sker nu, er ikke tilfældigt. I løbet af de senere år er andelen af mærkevareforretningen i virksomheden tredoblet, og væksten kan særligt tilskrives STIGA-mærkets succes på både det danske marked og på virksomhedens øvrige markeder. I lyset af den store succes og massive kendskab til brandet, giver det mening, at vi anerkender betydningen af STIGA-mærket i vores firmanavn.”

 

Kontaktinformation: 
Heidi Hansen, Marketing Manager i STIGA A/S
Telefon: 
+45 43 43 77 66

Om STIGA
STIGA blev grundlagt i Sverige i 1934 og har mere end 80 års erfaring i innovative forbrugerprodukter. Som et resultat af STIGAs tradition og det krævende nordiske klima er alle STIGAs produkter kendetegnet ved høj kvalitet og fremragende ydelse.

Forbrugerdrevet innovation har altid ligget STIGA på hjerte. STIGAs mission er at levere førsteklasses haveredskaber, som er fremstillet til at opfylde alle brugeres behov til alt slags havearbejde - hele året rundt. STIGAs maskiner og redskaber er alle udarbejdet med stort fokus på sikkerhed, ergonomisk udformning og miljøvenlighed. 

 

STIGA er det mest udbredte mærke af plæneklippere i Danmark. STIGA producerer også en lang række andre haveprodukter, herunder hækkeklippere, sneslynger og kædesave.