Stiga.dk benytter cookies til det formål at forbedre din oplevelse af siden. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du at vi gør brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies. 

Dansk | ændre sprog
Menu

Media Archive

02/11/2017

Batteridrevet ydeevne fra STIGA

STIGA udvider sit sortiment af batteridrevne plæneklippere og præsenterer det smarteste, ergonomiske styr til dato.

Batterier med høj ydeevne overtager verden. Inden for de seneste år har der været en stor stigning i salget af batteridrevne apparater - især inden for den private havesektorer. I 2017 blev der solgt flere batteridrevne plæneklippere end nogensinde før. Denne tendens skyldes primært en ændring i forbrugernes tankegang, hvilket fører til en større efterspørgsel på miljøvenlige og støjsvage alternativer. Med STIGAs brede sortiment af batteridrevne redskaber er det nu muligt at få alle fordelene ved et batteri uden at gå på kompromis med ydeevnen. Fra den lille have til den helt store grund har STIGA redskaberne, der skal til, for at få arbejdet udført på den nemmeste måde.

 

 

Let og sikkert

 

 

Det anslås, at der vil være 1 million plæneklippere på lithium-ion batterier i brug i private haver inden år 2023. STIGA har reageret på de nye forbrugeres høje forventninger ved at lave løbende forbedringer på sit 48V- og 80V-sortiment – for at gøre dem til de mest innovative løsninger på markedet. STIGAs 80V plæneklippere er de første plæneklippere udstyret med et 1,54" OLED-display. Det nye digitale display på styret giver brugeren alle nødvendige informationer: Hastigheden på maskinen, strøm på batteriet i procent, og om Eco-tilstand er aktiveret eller ej. Når Eco-tilstanden er aktiveret, reduceres motorens hastighed fra 2900 til 2600 omdrejninger pr. minut, hvilket sparer energi og øger batteriernes arbejdstid med op til 15 %. Plæneklipperne har desuden fuldt integreret elektrisk transmission, som er uafhængig af motoren. Den selvdrevne trækkraft startes via de elektriske kontakter, som let kan aktiveres med en enkelt hånd. Plæneklippernes hastighed kan desuden justeres fra 2,5 til 5 km/t ved hjælp af en elektronisk variator, som tillader en smidig fartjustering, når der drejes på det intuitive hjul til fartregulering.

 

 

 

Efter omfattende forskning er det nye håndtag blevet designet til at sikre, at armene holdes i den mest komfortable position for ubesværet arbejde. Kvaliteten og robustheden af styret er også blevet forbedret, og der er nu tale om et 25 mm tykt stålstyr med soft grip-håndtag. Takket være de nye, ergonomiske og let-justerbare styrlåse, er det let at justere styret i henhold til brugerens højde. Dette kan indstilles til tre forskellige højder og to forskellige længder. De nye styrlåse gør det desuden let at folde styret for nem opbevaring og transport.

 

 

 

Fra år 2018 vil forbrugerne kunne vælge mellem 6 Combi-modeller og 4 Multiclip-modeller i STIGA 80V plæneklipperserien. De benytter enten et 4 Ah eller 5 Ah lithium-ion batteri. Den nye model i 80V-serien, Multiclip Pro 50 S AE, er den første batteridrevne plæneklipper specielt designet til professionelle brugere. Den drives af en 80V motor med 2x4 Ah batterier og leveres med aluminium hjul og et X-styr med sidejusteringssystem.

 

 

48V plæneklippersortimentet består af 3 modeller, som alle er nemme at bruge samt kompakte for let opbevaring. De er specielt designet til små og mellemstore haver.

 

 

I alt vil STIGA have 14 plæneklippere inden for sit batteridrevne sortiment i år 2018, og disse vil gøre græsslåning til en sand fornøjelse.